I vores rummelige café, har du og hele familien godt med plads til at nyde maden fra vores køkken, og på menuen finder du både dagens ret, grillmad og lune snacks, der er lige til at tage med ned til familien.
Der er plads til cirka 50 siddende gæster, og derudover har vi to store, udendørs spiseterrasser med en god udsigt over pladsen. Det betyder også, at der er rig mulighed for at holde fødselsdage, konfirmationer eller andre større arrangementer hos os, hvor I sammensætter arrangementet, og vi står for det praktiske.
Cafeen er åben hver fredag og lørdag fra 17.00 – 20.00, på helligdage og i sommerferien er der særlige åbningstider, som du kan se nederst på siden.