Campingpladser på Djursland

Perlen blandt campingpladser i Djursland – placeret midt i den billedskønne natur ved Mols Bjerge. Næste ferie bliver med garanti en mindeværdig oplevelse, når I booker jeres campingpladser ved Ebeltoft - hos Krakær Camping.

Alsidig campingplads

Vi lægger vægt på, at der skal være noget for enhver smag, når man tager på camping på Djursland. Derfor har vi et bredt og varieret udvalg af såvel faste, som sæsonafhængige aktiviteter. Vi sylter, bager, griller og er i det hele taget meget optagede af at være kreative og bredtfavnende.

Camping midt i Mols Bjerge

Hvis du søger campingpladser med naturoplevelser, så er vores plads et oplagt valg. Der findes ikke mange steder, hvor du kan bo midt i en nationalpark; camping ved Mols Bjerge giver dig plante- og dyreliv i overflod - og det hele er lige uden for din teltåbning.

Vintercamping ved Ebeltoft

Krakær camping er fuld af oplevelser året rundt - også når sneen ligger som en dyne over landskabet. Det kan være rigtig hyggeligt at sidde i sin lune campingvogn, som en lille varm oase midt i den frosne nationalpark Mols Bjerge. Der er masser at tage sig til, på en vintercamping – alt fra lange gåture i naturen til juleshopping i Ebeltoft.

Din nye favorit blandt campingpladser på Djursland

Det har altid været et yndet feriemål, at tage på camping på Djursland. Hav, skov og charmerende byliv er samlet inden for ganske få kilometer. Næsten alle vores gæster kommer igen, år efter år, fordi de er blevet forelsket i det unikke område – og vores unikke campingplads.

Book dit ophold i dag, vi glæder os til at byde dig velkommen.

Se mere under ’priser & info’.